Peschisolido

leder løst og fast
blandt vragene
på nettets bund

fisker forestillinger
om sjæle jeg selv
har sat ud

eftertiden her
er hverken kort
eller lang bare
uendelig strand

det menneskeskabte
rum ulmer dog
sælsomt varmt
i nat

funkler millioner
af pixels ensomt
men ok

over spisebordets
forladte patina glimter de
spejles svagt
i andre møblers
glatte træ

knipser lydløst
fortidens lugte
kroppe og pizzabakker
ud af sans ud
af sted

som ingenting
som var det
virkeligheden selv
der var på spil

Solo Han

stormpuls / sidste fredag / kastede øksen /
flot / fra land

nutid / til solo / nu tid / til solo

fangede kildevældet / læskende blodstrøm / under nattens /
historie / flinke / glitrende æg /

nutid / til solo / nu tid / til solo

barnesko / hullet fin / fundet /
under skoven / griner uden videre / igen /

nutid / til solo / nu tid / til solo

spiste råt kød / i rede / af rødder /
beskyttet frisée / gloede langt / efter indholdet /
kom ikke / hér

nutid / til solo / nu tid / til solo

jeg gider ikke høre / mere / nu tid til solo /
jeg gider høre /

nutid / til solo / nu tid / til solo

opfinder regler / for / teksten /
er totalt / ligeglad / gør det /
alligevel

nutid til solo / nu tid / til solo

svage tryk / på hårde sætninger / hvad fanden /
gør det / når man / kun /
skriver til skuffe / lse

nutid til solo / nu tid / til solo

otte til seksten / krydsrim / fem syv fem /
er røv / og nøgler / når man /
kun / skriver til skuffe / lse

nutid til solo / nu tid / til solo

alverdens intensive / træning / spildte timers /
dygtige dygtige / grundige / foragt /
for livet / ventede ikke /

nutid til solo / nu tid / til solo

gør ikke / hverken / til eller /
fra / gør skie' / gør'et /
som vi sagde / her omkring / i 86'

nutid til solo / nu tid / til solo

10

Jeg var dig i nat. Det startede ellers fint, med klare skel mellem hvad der var mig og dig, men så stjal jeg den bil, den hvide bil, hvilket jeg efter aftenens og nattens senere tildragelser, nok ikke skulle have gjort.

Du bor forbløffende stilfuldt og, din sociale position indregnet, besnærende enkelt. Ikke stort, men tilpas, så enhver kan se at det ikke er der, i lejlighedens rum, du bruger det bedste og det meste af din tid.

Hun var der også. Samme humør, energien intakt. Ingen problemer i dén trekant. Vi nettede os og gik ud, skulle efter aftale finde et sted til drinks, før maden, før mere.

Du, dvs. jeg, kendte bagindgangen. Sidst jeg var der, var der ikke 4 enorme etager, snarere blot et lille, underbelyst lokale i en kælder. De blev øjeblikkeligt efter entreen væk. Det gjorde mig ikke umiddelbart noget, for jeg kunne se igennem gulvene.

Du fandt os kåde, henslængte og mod aftale, spisende, grinende, i et hjørne ved et stort afblændet vindue. Måske vi ikke skulle have grinet så meget af dine benovede, lidt naïve spørgsmål, men det kan være svært.

Jeg havde under hele den første del af forløbet bilen sammenfoldet i min moderigtige baglomme, og en snigende frygt for at nogen skulle opdage den. Jeg spurgte flere gange I to, om den kunne ses.

Det var i hvert fald tredje gang jeg besøgte byen, men første gang jeg også besøgte dens omgivelser, dens indfaldsveje, med tankstationer, grå huse og uendelige lyskryds. Centrum var som normalt, aflangt, buet.

Jeg kommer til at bo der, en dag. I kommer på besøg. Du kommer til at bo der, en dag. Vi kommer på besøg. Det er underordnet, bare nogen finder ud af hvorfor den er så tiltrækkende, så falmet gul, så latinsk.

Måske elsker vi hende. Noget kunne tyde på det. Men det smukke er, at ingen af os ønsker at gøre en sag ud af det, ingen af os ønsker at slippe den vellystige spænding der behersker vores venskab, som det er.

Mod slut på den aldrig mørke nat i byens laveste mest løsslupne kvarter, gav jeg hende bilen fra lommen og hun kørte os ud, ikke hjem, hvilket forekom mig at være den mest retfærdige udgang når nu.

s k e l l e t

faders minder findes
i krukkerne
på havets bund

slås de itu
under bølgeslag

under den dybe
langsomme puls
fra vestens storme

springer fortidens flora
én i møde
som erindring om
lynghedens små blomster
som honnings første somre

som en summen
der dirrer strengene
under vandets
glimtende spejl

som sæsoners toner
nænsomt anslået
uden ramme der
kildrer klipperne
nær skibets køl

men kaptajnen
hører ingen ting

for hans ører
er fyldte
med den jord
han går på

men kaptajnen
fænges ikke
af sødmen

for hans tunge næse
drypper rødt af
flaskeånders post
fra efterlivets kyst

s ø j l e r

Jeg beskytter mig aktivt, indædt.

Beder mig selv
om styrke til at udvise
den gavmildhed der gavner
uden overlæg.

Jeg spiser ikke meget.

Må være let
når vejen kalder igen,
når kampen er uundgåelig,
må jeg være ren
af krop og sind.

For jeg tror på værdien
af at besejre
den del af mig selv
der intet magter.

n o g e t

harme landkort / opkogte cortex /



det tredje krydderis / spinkle udvej /



i panden / på en hel / generation /



hvis øvrige øjne / ikke længere /



er andet / end organiske satellitter /



for optag / af mere støj /



fra en ensom klodes / ok overflade /



ingen tid / til drømme /



ingen tid / til det /



der kommer / af sig selv /



må / betyde noget /



må betyde / noget /