leder løst og fast
blandt vragene
på nettets bund
fisker forestillinger
om sjæle jeg selv
har sat ud
eftertiden her
er hverken kort
eller lang bare
uendelig strand
det menneskeskabte
rum ulmer dog
sælsomt varmt
i nat
funkler millioner
af pixels ensomt
men ok
over spisebordets
forladte patina glimter de
spejles svagt
i andre møblers
glatte træ
knipser lydløst
fortidens lugte
kroppe og pizzabakker
ud af sans ud
af sted
som ingenting
som var det
virkeligheden selv
der var på spil
Ingen kommentarer:
Send en kommentar