faders minder findes
i krukkerne
på havets bund
slås de itu
under bølgeslag
under den dybe
langsomme puls
fra vestens storme
springer fortidens flora
én i møde
som erindring om
lynghedens små blomster
som honnings første somre
som en summen
der dirrer strengene
under vandets
glimtende spejl
som sæsoners toner
nænsomt anslået
uden ramme der
kildrer klipperne
nær skibets køl
men kaptajnen
hører ingen ting
for hans ører
er fyldte
med den jord
han går på
men kaptajnen
fænges ikke
af sødmen
for hans tunge næse
drypper rødt af
flaskeånders post
fra efterlivets kyst
Ingen kommentarer:
Send en kommentar