.: marts 2010

Generation

vi der faldt bagstive
ud af halvfemserne
med lethedens lånte påfuglefjer
farvefossende ud af sovepuderne

vi der vrangvilligt valgte
at glugge os vel langt omkring
før vi selv eller noget ganske andet
valgte os et velegnet liv

vi der vaklede ind
i tågebankens filterløse skygge
for at hæve den nedarvede symbolske kapital
før solen brændte igennem himlens tag

vi der lystigt sugede i gæret fra det grønne glas
mens bænkenes velventilerede brædder
gik fra behageligt kolde
til rygisnende golde

vi der hvis adspurgt
end ikke turde indrømme at tro
på noget som helst andet
end det farlige i at tro

vi der uden at rødme gav grækerironien skylden
for vor fisseforheksede profanreligions
overvældende mangel
på reel retning og virkelig vision

vi der skiftede vores indebrændte lejligheder ud
lige så tåbeligt tit
og med samme argumenter
som andre skiftede kærester

vi der så overraskende hårdhændet
slog os ned
og til dels til tåls
med at bebo livets magre mellemrum

vi der mente at identitetens endeløse barneleg
ret beset kun kunne være
et seriøst anliggende for nogen
med så spændende potentialer som os selv

vi der panikpryglede aben
til den skrigende sprang og flygtede ind i buskadset
og kylede samvittighedslort
i vores uskyldsrene børnefjæs

vi der i melankolsk fundamentalisme
alene vandrede ved klichékystens sorg, død og måge
og noget så inderligt savnede
byens libidøse brøl, larm og lal

vi der tog de allernyeste
og mest lovende kommunikationsdimser i brug
men alligevel manglede modet
til at besvare nogens livsvigtige kald

vi der i sene nattetimers fuglekvidrende koffeinknald
tvangsfascinerede læste i alle racens mest ophøjede efterladenskaber
uden dog som absolut eksistensminimum at fatte
hvor dyb selvbesættelsens mørke mineskakt egentlig er

vi der helt uden formaldannelsens høflige afmålthed
kom til taledeliristisk at nitteskrabe
flæskemonolittens universitære overfladelod
og generere en generation ingen vil huske

Fernisering

helt kolde

som moderne hud

hænder som kroge

løber fra fest

efter fest

med glatte maver

fulde af os

selv og

falsk champagne

tusind fiskeaborter

som delikatesser

i taxaen

pels bag pels

våd krog stop

elevator varme læber

smager af kalk

smager lidt

af lig

så hvide som

aldrig før

er vi lige

nu så hvide

som den sne

der ligger i

posen i

lommen

Jeg er en måne omkring dig

det bløder

løber ud
i sandet

løber
ud i
tekst

som ikke

kan leve med sig
selv uden

at

det bløder

af

det fede hjerte

den svulmende klump
den marmorerede muskel

der drænes

hiver
efter væsken
trygler

stoppede kranspulsårer
stive vener

før sidste spasmer
fra tyndslidte nerver

blænder

op for

dagslys
2 timers afbrydelse
men nok

til at se hudens
syge blå skær

- - -

øjeblikket
kunne blive
enddog

meget grimt

grimt som
skrivende kød
efter ånden
er brændt ned
er blevet

seje
tjærerester
sod i

sorte lunger midt
i supermarkedet
en ø af overbelyst

frugt

og kemisk skinnende
grønt og

mange mennesker

tror
de kan nå det
endnu

gennem håb
gennem køb

bare køb
igennem bare
hån
du gør det
også

Virkelighedens Sarte Relief

væk
færdig
arbejd stå op
drik skoldet tunge
knep sjæl ud mintpasta
løb spejl bus lyd gratis ryg

skriv

sid glo vent mørke tørt længe
æd samme samme
maskine luk tavs
alarm ud
ryst frys
sov

Silicium

jeg er
ham

der knuser glasset
med tænderne

bider mig
i tungen

køber
billetten

jeg er
ham

der puster
med glasskår
i munden

der fylder din mund
med blod når vi
kysser

jeg er
ham

der ved
hvor banegårdene
befinder sig

i alle større
danske byer

Brainheart

man kan spørge
sig selv

gruble gentagne
gange

erobre tomt
terræn

og gør det gerne
dagligt

om hvordan
vi dog
fortsat

kan holde
hinanden ud

hér
i det
skrumpende
hjertes tidsalder

man kan spørge
sig selv

synge slagne
sange

mumle vage
refræn

og gør det gerne
dagligt

om hvordan
vi dog
fortsat

kan holde
hinanden ud

hér
i den
triumferende
hjernes iskælder

Bjerg/Kaffe

bjergene
ligner det
vi kom efter

pittoreske søer
en selvfølge

toget
der burde have været
skiftet ud
for længst

en påmindelse
om et turistbureaus idé
om et europa
af igår

et europa
hvor det tyvende
århundredes
mørke afveje og
isnende sidespor

er slettet
af historien

og dog er der
wi-fi, info-skærme
og panikknapper

i blandt trækabinernes
polerede messinghåndtag
og syntetisk plys

således at man
aldrig glemmer
den helt aktuelle
nutids problem

med tålmodigheden
med fortiden

men så
hiver du mig ud
af mit henførte reverie

for nu at følge
den dyrt betalte
nostalgis egen skala

med et nogenlunde
ægte smil

rækker du mig
mit livs
dyreste kaffe

nu

det skal være
strømmen

der vækker

den varme
der løber
igennem hjernen
åbner hullet

blæser tusinder
af levende
billeder op i
fuld størrelse

pipper fugle
i hundrede haver nu
er det forår

for fanden

og drøm mig
hende så

og gør hendes hud
så fuld af huller
som stjernerne
kan skinne igennem
og oplyse min nat

min nat
hvor tiden
heler sig selv

vokser
sammen
omkring lyset
uden ar

i hovedet

omkranset
af mørket

i rummet

som er det
der virkelig
er der
om natten

og vis mig så
hendes krop så blød
af vildtvoksende liv
der ikke vil
kende forskel
på før
og nu

strand strand strand

              tankens
strandede hval
     bølger blidt
         i imaginær
            brænding

     strandede tangoer
           med tang

    strandede dage
      uden tvang

strandede uger
   med egen sang

     luftsaltet af
   havbårent
    nærsyn

under fode
    under sko
     under sand

en lykkens vandrer
                uden mål

   naturens hvisken
            under sål

    stopper op
drømmer om
             bål

    går videre
    går i syner
    syner bedre
     end virkelige
                      syn

                   synes han

.