nu

det skal være
strømmen

der vækker

den varme
der løber
igennem hjernen
åbner hullet

blæser tusinder
af levende
billeder op i
fuld størrelse

pipper fugle
i hundrede haver nu
er det forår

for fanden

og drøm mig
hende så

og gør hendes hud
så fuld af huller
som stjernerne
kan skinne igennem
og oplyse min nat

min nat
hvor tiden
heler sig selv

vokser
sammen
omkring lyset
uden ar

i hovedet

omkranset
af mørket

i rummet

som er det
der virkelig
er der
om natten

og vis mig så
hendes krop så blød
af vildtvoksende liv
der ikke vil
kende forskel
på før
og nu