Jeg er en måne omkring dig

det bløder

løber ud
i sandet

løber
ud i
tekst

som ikke

kan leve med sig
selv uden

at

det bløder

af

det fede hjerte

den svulmende klump
den marmorerede muskel

der drænes

hiver
efter væsken
trygler

stoppede kranspulsårer
stive vener

før sidste spasmer
fra tyndslidte nerver

blænder

op for

dagslys
2 timers afbrydelse
men nok

til at se hudens
syge blå skær


- - -


øjeblikket
kunne blive
enddog

meget grimt

grimt som
skrivende kød
efter ånden
er brændt ned
er blevet

seje
tjærerester
sod i

sorte lunger midt
i supermarkedet
en ø af overbelyst

frugt

og kemisk skinnende
grønt og

mange mennesker

tror
de kan nå det
endnu

gennem håb
gennem køb

bare køb
igennem bare
hån
du gør det
også

Ingen kommentarer: