- - -
Lydene, dem må vi ikke glemme på rejsen mod stilheden: Stemmerne, de andres stemmer, som smyger sig op og ned ad hinanden, ind og ud af kadencer og intonationer, mens de danner små symfoniske skyer af menneskelige forsøg på tilnærmelse, eller dissonante mørkefald, sidespor af svag vilje og uerkendt foragt. Der er musikken, enetaler eller samtaler mellem mange stemmer skabt i enrum, hvor man ikke behøver at bekymre sig om at blive forstået med det samme, eller om hvorvidt stemmerne kan mødes, for det kan de, da de alle tilhører den der skaber dem. Jeg genkalder mig samtalerne med én fod i graven og én fod på vej videre, mens jeg nynner de andres musik som om den var min; de bedste samtaler er de jeg ikke kan glemme, fordi deres betydning ændrer sig hver gang jeg ankommer til et nyt sted.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar