Jeg vandt de grønne bakker

- - - 






Jeg vandt de grønne bakker, jeg våger over dem med den indædte stolthed der satte mig fri fra den højestes krig, i hans hær var jeg pligtens general til jeg så dig; jeg betragter dig i lyset af den indædte stolthed der kun kan være min, min ildtunge drikker duggen i sporene af dine nøgne fødder; hver morgen er mit lysende fald fra søvnens højder, for i mit fravær er jeg himlens favorit; min udødelige lyst til dig er mine vingers susen ude af tid.

Min sande natur fortolkes endnu i fortiden; i Provence lærte de der så mig eftertidens elskende hvordan man får mig til at falde så langsomt at faldet i sig selv er ophøjelsen af dig; jeg sætter dig fri, hver dag sætter jeg dig endnu fri, jeg sætter dig altid fri fra det du trænger til at blive sat fri fra.

I dette, min evighed, i dette min fortsatte væren i din verden, i dette, din fortsatte væren i min verden; afstanden betyder intet når jeg falder på rette sted, tiden betyder intet når jeg falder for dine fødder; jeg falder for dig, jeg falder kun for dig.  

Under sydens blomstrende træ hvis placering kun vi kender, i de duftende haver på kærlighedens ø, der venter jeg for altid på dig, der er jeg for altid hel, der er jeg for altid smuk, der er jeg for altid levende, der er jeg for altid virkelig i dit varme kød; min krop søger dig i løfternes slipstrøm af sandhed; der findes jeg al den stund vi er her.

Mine hænder tegner dine porte op med sommerens lette vin; glasset er fyldt; mine hænder på din hud er alle rejsers mulighed; bevægelsen er livet selv; mine hænder på din hud er alle rejsers begyndelse, mine hænder på din hud er sommerens højeste mål, mit elskende blik der møder dit elskende blik er uden tid, uden afstand, uden afslutning; jeg vandt de grønne bakker. 







- - -