- - -
Dagene er vand, han sover kort, fugtigt sengelinned; han drømmer ikke, han ser sig under muld, han ser sig aldrig i et stykke; den åbner sig, den lille verden åbner sig, ingen er i den; han drysser, hvide askeflager; burde have gjort, alt det; et sted så lille, det findes ikke for andre; bevidst fortræd, alt det, de blodskudte øjne, morgensolen, afkommets omsorg, væk, som afkommet, væk; han tæller sekunderne, jorden kræver ham, han kigger på klokken, klokken kigger på ham; skabelsen må ske, han smiler, han blotter de gule tænder, han blotter de brune pletter; den sidste fest han skal til; han er ikke inviteret; kirkesorg, lettelse, et omvendt bryllup, friheden fra ham, hans gerninger; han er en fodnote, han smiler, han er det uskrevne forord i livets bog; det letter ham at tænke på, det letter ham som dagens første, det letter ham at tænke på at han må slutte, at han må slutte som han begyndte, uden betydning; han skåler med ingen.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar