1912

- - - 







Min sol har vandret gennem dit skjulte hus; lange billeder løb gennem kroppene, lange billeder løb gennem verden, i lysets fart var skyggernes skygger hvad du så; på samme tid løb jeg gennem de mørke sale, de væltede rum hvor trapper opstod, forsvandt, forstøvedes for mine fødder; stedet som er stedet er stadig hjemsøgt men nu af mig. 

Min sol har vandret over knoglernes bro, den tydelige, der forbinder den ene vandmasse med den anden uden at brænde den til pulver, den aske, der er udenfor tid, den aske, som lige nu ser sig selv svæve uden ord; min sol har ikke forladt mig men det du var er brændt ned og har forladt mig, derfor bliver jeg ét med asken af dig mens jeg tænker på det første ord jeg vil sige. 

Vi bor ved fronten men der er ingen krig; vi taler to gange om stikkelsbær, brombær, alle de bær der ikke længere er noget man efter vores mening finder i den danske natur; vi lyder som om vi ved nok, vi lyder som om vi ved hvad man skal vide om den slags for at kunne udtale sig med en hvis vægt, men vi er nervøse som kun danskere der har set den anden side kan være det.  

Du går, jeg bliver; jeg bliver, du går; det betyder ikke meget hvem der går, vi oplever det samme, vi har ført hinanden til det talende syn under tavshedens pagt; imens fører den høje vind hvis øje jeg bærer lyset rundt i utrolige figurer, den viser på en gang alle de landskaber der kan ses.

Når vi er udenfor huset, den grinagtige æske, når vi er foruden beskyttelsens sten som ingen længere tror på, når vi er væk fra de vægge vores stemmer kastes tilbage fra, synger vi i kor uden tempel, men der er ingen disciplin i sangen for de vægge er uden indvielse, de er ikke bygget i kærlighed. 

Den sidste kalk sugedes farveløs af kulde; længe før disse billeder kunne ses, var alt hvad der var sammenbundet allerede på vej tilbage til det sted hvorfra det kom, for tiden slog bak mens vi sov; i dens sted, nu alle de vandrende ånder der ikke får hvile før blodet er deres, før varmen er deres; igen skal de der var herske over de der er.







- - - 
Send en kommentar