Kærligheden, siger du

- - - 

Kærligheden, siger du; den er det du bevæger i mig, den er det jeg bevæger i dig, den er det der holder mig svævende over tasterne, den er det der bevæger mine fingre til at bevæge sig over tasterne for at beskrive sig selv, den er det der giver alle mine bedste stemmer deres stemmer, den er det alle mine bedste stemmer har brug for for at synge så højt at det kan høres, den er det der bevæger dem til at bevæge mig når mine fingre danser over tasterne for at synge til dig. 

Kærligheden, siger du; den er morgenlyset der tegner mit sande ansigt på alle de dage der kommer, den er min solnedgangs brændende gys ved Vesterhavet en sommeraften i nord, den er min morgendags tårevædede håb i det røde skær bag de sorte træer, den er mine drømmes grønne egeporte der åbner sig når synets gave banker på, den er den fossende kilde inden i mig der aldrig løber tør, den er hvad jeg må give til dig hver dag for at svømme i dens strøm, den er det der gør mit liv til noget særligt i mine egne øjne når jeg giver den frit til dig. 

Kærligheden, siger du; den er de fjer i alle farver der bærer mig igennem al slags vejr, den er det jeg finder uden at søge hver gang jeg åbner mine øjne for at se, den er den eneste mening af mange som kan siges at være meningen med mit liv, den er alle mine bedste dages blomster samlet i hukommelsens buket, den er den gyldne slange som bugtede sig gennem vores ord i går, den er din nats fire billeder besvaret af mig under fuldmånens bevægelse, den er det fineste væv uden mål som binder os så trygt til hinanden for at sætte os fri. 

- - -