Dorte

- - - 







Gyngestativ, to børn, i hver sin gynge, en pige, en dreng, tyk sommer, mørkegrønt græs, store sving i luften, grin, jubeludbrud, deres ansigter passerer hinanden i farten; to levende penduler, nu svinger de i to perfekte kurver, deres ben vipper synkront, det suger dybt i deres maver, de leger med tyngdekraften, så vejer de ingenting, så vejer de omtrent tredive kilo hver, så er de helt vægtløse, op i den dybe blå himmel, jetstriber, det store sug inden i, det kildrer som bare pokker, de griner og griner, øjeblikkene spiser af evigheden, de drejer hovederne, de er fastlåste i hinandens smil, deres glatte lyse hår flagrer, det suser, de fregnede ansigter, øjnene reflekterer solen, jeg elsker hende; så er de stille, udmattelse, de ånder hurtigt, røde kinder, nu sidder de helt tæt, varmen bølger i deres nøgne ben, de kigger på hinanden, de sidder i skjul ved hækken, hun kysser ham på munden, fersken, pigesved, de holder hænder, hvisker, griner, så tilbage i gyngerne, fat i snorene, rutinerede bensving, højlydt grinen, hvinen af fryd, de vejer ingenting, de vejer ingenting, de spiser af evigheden, de vejer ingenting.     

Hun gik, de hentede hende, hun kom aldrig tilbage; fordrejede ansigter, smerte, de små hænder greb ud, slap, de voksne grinede af os, hev i os, hun hørte til et andet sted, hun hørte til i en anden by, hun var blot på besøg den ene dag, det var hos min farmor; jeg græd i måneder, alt i mig faldt sammen, ingen af de voksne fattede at jeg var forelsket, jeg gik under, jeg blev så langsom, hørte ikke efter, jeg røg igennem mig selv, et glimt af et ansigt, ikke hendes, aldrig hendes, jeg blev tavs, støvet i lyset foran vinduet, støvet i lyset foran alle vinduer, en andens tegneserier, en andens ting, en andens rum, en andens tøj, jeg ville ikke spise, jeg kunne kun tænke på hende; om natten smeltede jeg ned under sengen i mit lille værelse, kærestesorg; jeg drømte sorte drømme fulde af geometriske figurer, fremtider uden ansigter, fremtider uden billeder; mod slutningen af året, det var kort før jul, snedriven der dækkede vinduet, kanel, korte døgn, stanken af mandariner, nelliker, kvalme, jeg ønskede mig ingenting; jeg fortalte min mor om døden, min død, jeg havde fundet den under sengen, hun var forfærdet, jeg trøstede hende, hun kunne ikke rumme det, jeg fortalte hende om min død. Hun hed Dorte. 







- - -