Varme tanker fra kærlighedens arbejdsværelse

- - - 







"Det handler for mig at se om at vi, via kærlighedens egen transformerende kraft, lærer at bruge den, og lade os bruge af den, til at blive voksne sammen, og ikke til udelukkende at lade os vokse sammen, selvom denne fusion virkelig både er overvældende smuk, udvidende, nødvendig og stærkt forløsende i sig selv. Det handler om at lade kærligheden bruge sig selv til at gestalte og langsomt skabe skønheden, udfolde sine potentialer og danne fundamentet for det gode liv, i den modne inkarnation af sig selv, uden at frygte for, at den af den grund skulle forsvinde." 

 - Peter Breum, dagbog, 26/3 2015  


- 

Symbiose / 'Umoden kærlighed'

Jeg er dig, du er mig, vi er os. Forelskelsen er total, i vores tilfælde, alkymistisk eksplosiv, drevet af et ufattelig stærkt både seksuelt og åndeligt begær efter alt hvad den anden er, giver og repræsenterer. Der er snart intet andet end vi, vi smelter sammen, det stærke, brede, mangefacetterede og udviklende bånd mellem os skabes af det pureste guld, i de smukkest tænkelige rammer. Vi består af ren kærlighed, ren hengivenhed, ren spejling, ren accept af alt i hinanden, af overgivelse og suspension, opløsning, gensidig, dyb påvirkning og selvene transformerers til et grænseløst 'vi'. Alt hidtidigt erfaret og levet liv inddrages, undersøges og sættes på spil, gennemlyst af kærligheden selv.  

 
Differentiering / 'Den nødvendige adskillelse'

Jeg må være mig, du må være dig. 'Vi' er delvis suspenderet for en tid, du og jeg bruger mere tid hver for sig, vi kommunikerer for en periode ikke med den intensitet og meget høje frekvens, som vi gjorde før. Båndet strækkes, udvides, nuanceres og udvikles, på behørig, rolig og fornuftig afstand. Vi ser hver for sig, uden at behøve at frygte for tab af nærhed, tryghed og kærligheden selv, hvad den anden betyder, hvorledes vi har forandret os i den helt symbiotiske fase, og erkender langsomt effekterne af denne forandring. Konturerne af de to i vores tilfælde positivt ændrede og af hinanden forøgede personligheder, tegnes op og tydeliggøres i det tempo, som det hver især er nødvendigt for os gøre det i, gennemlyst af kærligheden selv.      


Øvelse / 'Genopdagelsen af den omgivende verden'

Jeg sætter mig på spil i livet som helhed, i min ny form, du sætter dig på spil i livet som helhed, i din ny form. Et nyt og større 'vi' tager ad denne vej form, konturerne af det anes. Båndet finder her sin faktiske udstrækning, i en afslappet og mere passiv tilstand. I denne fase er autonomien og den ny individuations fordringer vigtige; her er der behov for at genopdage sig selv som individ i verden, og selvværdet og anerkendelsen af ens kunnen og evner, i forhold til både en selv og i forholdet til andre mennesker, er i højsædet. Det er her af afgørende vigtighed og betydning, at der ikke opstår konflikter som ikke bliver imødekommet og løst, som følge af hvad der kan opfattes som manglende opmærksomhed og empati rettet mod den anden, for i denne fase er den ny selvoptagethed og behovet for at genopdage sig selv alene ganske store, men den lader sig dog udfolde og blive frugtbar, hvis man modent og ærligt håndterer de potentielle konflikter den måtte medføre, gennemlyst af kærligheden selv.   

Gentilnærmelse / 'genopdagelsen af den anden'

Jeg er mig, du er dig, og du og jeg nærmer os igen hinanden som selvstændige individer, vi mødes, elsker og respekterer hinanden, under stadigt hensyn til hvad vi hver især er, hvad vores både gamle og nyfundne behov er. Det ny 'vi' etableres. Båndet ses, forstås og plejes. I takt med at vi begge genudvikler veldefinerede og kompetente, individuelle identiteter, søger vi igen hinandens intimitet og følelsesmæssige næring. Jo bedre vi her er til at håndtere frygten for at falde tilbage i symbiosen, jo dybere, mere velfungerende og forankrede i sig selv de ny identiteter i vores forhold er, desto bedre kan vi her igen tillade os at føle os sikre nok i os selv, til at være 'vi', og gå helt ind i hinandens verdener, gennemlyst af kærligheden selv. 

Interdependens / 'Konsolidering af den modne kærlighed'

Jeg er mig, du er dig, og vi er, når vi er sammen, sammen som du og jeg, men også sammen som 'vi', med tydelige grænser imellem tilstandene. Båndet er intakt, stærkere end nogensinde, fordi det har fået lov til at vise hvad det virkelig kan, i sin hele udtrækning. Her har vi, som to kærlighedsmodnede mennesker, udviklet båndet til at blive dybt som aldrig før, gensidigt tilfredsstillende og positivt dynamisk; forholdet er nu i langt højere grad baseret på at vokse som voksne individer, fremfor at vokse sammen; her kan vi for alvor siges at være nået det punkt, hvor vi kan være hinandens frihed og det er på tide at elske igennem, uden at falde igennem, gennemlyst af kærligheden selv. 

- - -
(Punktopdeling løst inspireret af Margaret Mahlers faseteori)