Hun lægger sig og slapper af i det varme vand, hun renser sig i ømhedens kar, hun nedsænker sig og forliger sig med det mødrene ophav, det mødrene indhav. Hun lader sig opløse af vandet, bliver ét med dets helende, samlende kræfter, og hun er vægtløs, hun lukker sig om sig selv. Hun accepterer, på trods af sin problemfyldte historie i omgangen med vandet, følelsen af, at blive ét med elementet, som danner bro mellem fortid, nutid og fremtid. I fællesskab afgiver den endelige, rolige forening af vandet og hun, via en serie af skærende skønne, inciterende og æggende billeder, som hun erfarent og æstetisk kompetent indfanger sceneriets sekvenser med, en række symbolske budskaber til den, der har øje for dem. Her er et par af de ting, jeg tænker på, mens jeg drømmer at jeg er vandet der omgiver hende, blidt omfavner hende og kærtegner hele hendes krop:
Mikvah
I begyndelsen var der kun vand, den primære kilde til, og revitaliserende faktor for al næring, alt livs grundbestanddel og afgørende element. Det afspejles i det åndelige liv og her specifikt i den jødiske tro, hvor vand er det rensende og livgivende, der restaurerer og genopliver sjælen. Mikvah kan siges at legemliggøre både den gravide mave og graven, portalerne til livet selv, og til det liv der kommer. Man kunne yderligere sige, at nedsænkningen i Mikvah, er en symbolsk genfødsel og en handling der i sig bærer det esoteriske ønske om renselse, revitalisering og foryngelse, samt en ophøjelse og helliggørelse af kvinden selv, og hendes evne til at bære og give liv.
Nedsænket i det hellige bad, efter at have afsluttet sin månedlige menstruationscyklus, der i forskrifterne påbyder syv dages adskillelse, er hun stadig momentant utilgængelig, forbudt og afgrænset, for sin mand. Adskillelsen giver parret god grund til, og mulighed for, på ny at betragte hinanden, tænke over hinanden, deres relation og hvad de betyder for hinanden, på en hvis og definitiv fysisk afstand. I dette tidsrum af rituel forflyttelse, ser de hver for sig i enrum på hinanden fra det separerede synspunkt, og tilnærmer sig i tanken hinanden, med fornyet og forhøjet værdsættelse: Mikvah, og den månedlige adskillelse, giver mulighed for fornyet begær, fornyet lyst og ny begejstring i mødet mellem mand og kvinde, fordi den helt enkelt lærer dem begge at værdsætte hvad de har.
Adskillelsesritualet udgør for kvinden en periode med mulighed for kontemplativ ensomhed og introspektion, i fred og ro for forstyrrende elementer, med det formål at komme i kontakt med egen autonomi og at genetablere følelsen af ejerskab over egen krop, og ikke mindst egen seksualitet, og hvad denne betyder i det seksuelle forhold hun har til sin mand: Hun sænker sig alene ned i visdommens, kontemplations og helingens dyb, renser og samler sig deri, og vender med fornyet vitalitet og genfokuseret lyst tilbage til den seksuelle forening.
The Lady of The Lake
Hun nægter Merlin sin kærlighed, som han så brændende ønsker sig, før han har indviet hende i alle hans hemmeligheder, hvorefter hun bruger sin nyfundne magt til at fange ham og spærre ham inde i en træstamme, i en hule eller under en sten, alt efter hvem der fortæller historien. Selvom Merlin, via sin evne til at se fremtiden, allerede ved at dette vil ske, er han, på grund af sin uovervindelige kærlighed til hende, ude af stand til at stoppe det fra at ske, fordi han ikke ønsker sandheden skal stoppe dem, forhindre ham i at nå sit mål. Han beslutter sig for ikke at gøre andet i situationen, end at fortsætte med at fortælle hende om alle hemmelighederne, indtil hun finder en lejlighed til at fange ham, og spærrer ham inde.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar