FLAGRVM XLVIII

- - - 







Efter fødslen, ro på stranden. Ingen ulve her, bare hun, der står med sig selv i hænderne, nu sikker, så sikker i sig selv, ikke længere ræd for havets magt, for hun kender sin egen, og forvalter den i ømhed. Du siger at du er lykkelig nu, er jeg lykkelig, fordi du siger, at du er det, og tidens silke er høstet fra himlen over øen, den ligger nu nænsomt foldet i to byers dybe skabe. Året der ikke var som andre år, året der ændrede alle andre år, er opgjort i ydre som indre kærtegn; på et andet sted, men også lige her, vores sted, hvor vægge og afstande betyder mindre, høres en sød summen af dages og nætters helende rytmer. De løse og de faste skind vi slog an, med blide hænder og dybe kys, vibrerer endnu og tegner små sole under øjenlågene på januars fremtidsfane, smelter sneen før den falder; jeg siger, jeg er lykkelig nu. Jeg siger dig, jeg er lykkelig nu, fordi du er det.  







- - -  

Ingen kommentarer: