- - -
Morgen. Jeg vågner varm, blodrig hvor det tæller. Kan mærke mit ansigt smile, mens jeg endnu med halvt åbne øjne ligger og lader min lykkes billedstrøm løbe gennem mig. Den er rosa, så bred og klar, når jeg ikke er præget af begyndelser eller slutninger, men bare er i den, helt nede i den, og nu ser jeg over den min dobbelte flamme, som på samme tid driver mig til at skrive til dig for at fortælle dig hvordan det er, og vækker trangen i hver celle, til at skrive mig ind i dine celler, flette mig sammen med dem og åbne porten, den eneste der findes, til det evige liv. Mens jeg rejser mig og rejser videre, er jeg ikke i stand til at skelne, for jeg er skålene, vægtstangen og de to lige store smaragder, der holder Venus synlig for sig selv.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar