Der findes et sted, på den anden side af tidens vægge, hvor jeg er hos dig. Det viser sig som vibrerenede molekyler, det tegnes op som svingninger i rummene, det bliver manifest virkelighed, når jeg hører din stemme; lige meget hvor jeg befinder mig, er stedet præcis det sted vi er sammen, når jeg hører din stemme.
Jeg drømte om dig igen i nat. Du er den samme som du er i virkeligheden. Jeg trækker ikke fra, lægger ikke til, jeg idealiserer ikke; jeg ser dig kun i drømme, såvel som i vågen, i den udstrækning du findes, for du er mig nok; den realitet som du i din helhed udgør, er mig så smuk, komplet og elskelig, at nat og dag er ens.
Idet jeg vågner, overvældes jeg af fornyet kærlighed til dig. Jeg ligger en stund i varmen fra mit indre forår, og kæler med den friske drøm, som jeg har taget med mig ud, i dagens hvide virkelighed. Nu præsenterer jeg den for dig, jeg lægger den for dine fødder, siger: 'se, min elskede, se hvad jeg har fanget til dig.'
Du anerkender mig, modtager mit offer med talende kys; du forstår at jeg er sulten, du forstår at jeg er tørstig, og før vi overhovedet har snakket, viser det sig, at du i dag allerede har givet mig min belønning, på en måde kun vi kan se. Nu sidder jeg med den, betragter den, mens jeg lader den løbe igennem mig igen og igen, til jeg er der, til vi er der.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar