POLAR CXLIV

- - - 







Nu ringer det ind til messe, den gamle ven agerer 
rådgiver, han mægler mellem stimer af fisk og skaldyr.

Klokkespillet på havets bund, alt det, der roligt foregår 
under dets foranderlige overflade, træder klart frem.

De der bærer ilden på stranden, ser det hele, kan 

ikke altid straks forstå hvad der ses, men de søger. 

Da vi stiger op, har vi vand i mundene, vi smager saltet 
mens vi kysser, og lader vores historier bryde bølger.   

Under aften, den kommer tidligt nu, tænder vi det gule, 
der fortrænger det blå, vi lukker øjnene, glider dybt.  

Om natten drømmer vi om fjeldet, gyser sammen i synet,  
men vi går derud og gives den kredsende ørns brede blik.







- - -  

Ingen kommentarer: