POLAR CXXXVIII

- - -







Jeg er den kølige, hvide månemælk, i nattens fyldte kobberskål.
Jeg er springet, stuntmanden og sukkerskårene fra Hollywood.
Jeg er alt hvad jeg nogensinde har været på én gang, og derfor fri.

Jeg er manden, elskeren, dine dages øjne og ører.
Jeg er han, der aldrig mere er andet, end din og kun din.
Jeg er det rene ægteskab, det rene køkkenskab og den nøgne opvasker.

Jeg er teksterne vi har skrevet, teksterne vi skriver nu og teksterne der kommer.
Jeg er timernes, dagenes og ugernes altid sultne, altid tørstige, altid varme hænder.
Jeg er min sjæl, der smilende ser gravstenens festskrift, mange år fra nu.







- - -