FLAGRVM XXXVIII

- - - 








Min sol har vandret gennem dit skjulte hus. Der løb lange billeder gennem kroppen, lange billeder gennem verden, i lysets fart var skyggernes skygger alt du så. På samme tid løb jeg gennem de mørke sale, de væltede rum hvor trapper opstod, forsvandt, forstøvedes for min fod; på samme tid, er stedet som er stedet stadig hjemsøgt, men nu af mig. Min sol har vandret over knoglernes bro, den tydelige, den, der forbinder den ene vandmasse med den anden, uden at brænde den til det pulver, den aske der er udenfor tidens strøm, den aske der lige nu ser sig selv svæve over vandende, uden et ord. Min sol har ikke forladt mig, men det du var, er brændt ned og har forladt mig og jeg bliver ét med asken af dig, mens jeg tænker på det første ord jeg vil sige. Vi bor ved fronten, men der er ingen krig. Vi taler to gange om stikkelsbær, brombær, alle de bær, der ikke længere er noget man efter vores mening finder i den danske natur. Vi lyder som om vi ved nok, som om vi ved, hvad man skal vide om den slags, for at udtale sig med en hvis vægt. Men vi er nervøse, nervøse som danskere, der har set den anden side. Du går, jeg bliver. Jeg bliver, du går. Det betyder ikke meget hvem der forlader hvem, for vi oplever præcis det samme, vi har ledt hinanden til det talende syn under tavshedens pagt. Imens alt, fører den høje vind, hvis øje jeg bærer, lyset rundt i utrolige figurer, viser på samme tid alle landskaber der kan ses. Når vi er udenfor huset, den latterfremkaldende æske, udenfor de beskyttelsens sten ingen længere tror på, når de vægge vores ekkoer kastes tilbage fra synger i kor uden tempel, er der ingen disciplin i sangen, for de vægge er uden indvielse, er ikke bygget i kærlighed. Den sidste kalk sugedes farveløs af kulde; længe før disse billeder kunne ses, var alt hvad sammenbundet var, allerede uafvendeligt på vej tilbage til det sted, hvorfra det kom. Tiden slog bak mens vi sov, og i dens sted, nu alle de vandrende ånder, der ikke får hvile før blodet er deres, varmen er deres; igen, skal de der var, herske over de der er.







- - - 

Send en kommentar