- - -
Vi bliver bare ved med at gå. Under solen, kan vi lide at gå ganske langt, uden egentligt mål. Vi går sammen, mest hånd i hånd, for ingen af os ønsker at gå glip af et sekunds berøring. Vi har fundet hvad der ikke må mistes, men vi er ikke bange for noget. Vi ser sammen og mærker hinandens nærvær i bevægelse, vi slipper ikke hinanden igen, vi slipper aldrig hinanden igen. Vi går, til varmen er blevet massiv, så drejer vi af mod stranden med de glatte sten og den smalle badebro, sætter forsigtigt de nøgne fødder på de algebelagte trin. Vi stiger ned i det rolige vand, med blikkene hvilende på horisonten. Vi gyser lidt, griner som børn, under den første køling af vores hud. Så svømmer vi, lidt på afstand, men søger snart hinandens kroppe. Vi er helt hvide under vandet, vores våde hår reflekterer lyset, og du vejer næsten ingenting. Mens du hviler på mig, fletter du dig om mig, du fletter dig ind i mig, og jeg holder dig i mine arme, ser dine øjne funkle uden filter, i mødet med mine. Vi kysser langsomt, vi kysser dybt; som om morgenen da vi stadig sov, er vores åndedræt som ét, og vi tænker ikke på noget nu, vi tænker ikke nu, det er ikke nødvendigt at tænke, for vi er fremme; vi er fremme, og vi ved det.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar