POLAR CXXXII

- - - 








Jeg er savnet der har sat sig, tungere end kroppen og uden ophør.  
Jeg er den første blomstring, den anden og den tredje. 
Jeg er din båd på havet, dine dybblå bølger og vinden i dit røde sejl. 

Jeg er dagene derude, det lodrette lys og den høje kontrast.
Jeg er det hvide sand, granernes aftenduft og udsigten fra bænken. 
Jeg er det frelste, det fortabte og det fuldbyrdede menneske. 

Jeg er vejene dertil, stedernes glorie og din lykkes gyldne smil. 
Jeg er meget mere nu, meget mere end før og vil ikke være andet. 
Jeg er skuldrene, smerten selv og min kærligheds ubøjelige vilje. 



Jeg er dig, du er mig og vi er os. 
Jeg er dig, du er mig og vi er os. 
Jeg er dig, du er mig og vi er os. 







- - - 

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dér, lige dér vil jeg også være.

P E T E R B R E U M sagde ...

Alt hvad du ønsker, skal du få, for det står skrevet, i det store, som i det små.

Rune Kjær Rasmussen sagde ...

Jeg har i et lille stykke tid tænkt på, at jeg gerne ville læse et essay/en hybrid med temaet "Værdighed" skrevet af dig. Hvordan du ville gribe det an, og hvordan det essay ville se ud pirrer min nysgerrighed (med en sølvfarvet fjer, pudsigt nok).