FLAGRVM XXIII

- - - 







Jeg lader det falde, som det må. Jeg lader det sive, som det vil. Uden dagenes blå som målestok, ville du sikkert heller ikke vide bedre, hvis du var ærlig og alene, ville du måske vide bedre, eller hvad du skulle stille op, med alt det forbandede vrøvl, alt det forbandede, uvedkommende, hjerteløse ævl, du læser, hører, ser, som du alle steder hele tiden, døgnet rundt elektrisk viderebringer, i krigsrød galskab, uden retning mod andet end det blotte, ensomme intet. Kistekunst, bæltekøretøj, fordødsstøj. Jeg lader det være, som ikke angår mig. Uden alt det dybstegte nonsens som grotesk spejl, læser jeg flere bøger. Det har jeg altid gjort, læst flere bøger, og nu gør jeg det igen. Døde mennesker, på en langsom, skriftlig mission om forståelse, siger mig uendeligt meget mere, end levende mennesker der ved alt. Flammende hylen, betændt gøen, blinde hunde, knækkede tænder. Triumferende tragedie. Mennesket berøvet dets sanser, kan man ikke tale med. 







- - - 





3 kommentarer:

Louise Juhl sagde ...

Sanseligt skrevet. Jeg tror, at man kan tale med dig.

P E T E R B R E U M: sagde ...

Jeg ved, man kan tale med mig. Jeg er en glimrende konversationalist, en veritabel drøm af en samtalepartner, fra en svunden tid. Jeg spænder lynsnart så let og elegant som ingenting, over alverdens substantielle emner og materier. I tilgift, besidder jeg et meget veludviklet psykologisk indsigtsfyldt blik for mine medmennesker, og er en god og indfølende lytter.

- Første gang er gratis. Herefter tager jeg 378,- + moms i timen. C'est la crise financière.. ;)

Louise Juhl sagde ...

Nåmen jeg forsøgte blot at kreditere værkets iboende kvaliteter. Beklager hvis det virkede som en usmidig appel om at forstå mig selv.
Jeg skal ikke forstås, jeg har hverken ambitioner eller forhåbninger i den retning. Jeg er en firkant i en trekantet krop, umage og uophørligt igang med at skifte form. Jeg kan ikke tale med mig. Punktum