- - -
Det har ikke været stort nok, perspektivet har hver gang vist sig at være for lille, lige meget hvilken retning det tog, lige meget hvilket udgangspunkt det havde, var der for lidt af det der lækre knas, det der helt specielle og svært definerbare noget, der ophøjer det samlede resultat af udgydelserne til litteratur, hæver det over den nydelige og stilistisk kompetente, men ret beset ligegyldige dagbogsobservation, med små strejf af noget mere, de små pletter af sande indtryk, der udgør det tavse centrum af sprogets evige storm, - øjet, der efter et vildt og turbolent ridt, gennem massive, grå tæpper af iskold regn, i sig selv finder synet i midten, lyset i midten, og snart vægtløst ligger der i luften, drejende om sig selv, altseende og glædeligt ude af takt med verdens hule søjle.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar