POLAR LXXXIV

- - - 






eftersommer 
rykker i forskrækkede 
farveknæk

den er skarp
som afsang iført
gyldentbrune gevandter

mens temperaturtabet
er døgnets sandhed
gør luften sig klar

lukker snart den
nemme glædes port

i stedet
analysens højtid

hjernens lys
erstatter solens

det dybeste suk
varer måneden ud
- vi tygger baglæns

læser artiklerne
langsommere

eller måske
en gang til

for at dulme tabet
kaldes det nu
den store pause







- - - 

Ingen kommentarer: