I dag er det igen faders dag.
Det har det alle dage været
for fader ved, at dagen bliver
i hans tynde, papirhvide hænder
når kortene blot knuges tæt, altid
holdes så nær, ved hans gamle krop.
Hemmelighederne forbliver hemmelige,
mysterierne forbliver mystiske, selvom
de ganske sikkert ikke udgøres af andet,
end de trivielle, men usynlige hestehuller,
faldgruber i familiehistorien, af den art,
der binder mennesker til hinanden
på ubestemt tid, og netop ubestemt tid
er på sit sæt både den aller mildeste
og samtidig mest brutale dom, der findes.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar