rammen er vel
efterhånden det
man kalder gammel
den er lavet af knastfrit træ
fældet i omtrent
nittenhundredesyvogfyrre
siden udsavet
i passende stykker
og solgt til de
der manglede kernefyr
af god kvalitet, til andet
end tidens vinduer
-
nøjsomt udskåret
pudset, grundet
og forgyldt
omgiver den nu et banalt
by-tableau, holdt i solid
men ikke prangende streg
- mennesker
i datidens klæder
hverdagssituationer, indkøb
tankeløse daglige gøremål
men også denne
ståen og kiggen, en venten
der til hver en tid
kan udgøre dagen for
købstadens stablede folk
-
alt indfanget
af en ukendt kunstner
der tydeligvis
interesserede sig mere
for andet end det
der ses på billedet
eller som bare ikke havde
mere mellem blik og hånd
end hvad der endte på det
-
af dette kan man, hvis noget,
lære ikke at skildre det
der ikke interesserer én
med mindre vejen
til denne lærdom i sig selv
er værd at skrive hjem om
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar