POLAR LXXXI

- - -







ordene kommer tilbage 
i fedtede bunker
ikke længere mine

efter måneders fravær  
ligger de nu brugte
helt tømte for værdi

kan knap huske
hvorfor jeg ønskede  
at dele dem

med nogen
må have været noget
jeg foretog mig

ud af forfængelighed
måske endda
ambition

men jeg kan virkelig
ikke huske det
ikke huske hvorfor

og nu ligger de så der  
i fedtede bunker
uden kommentarer

ligner iturevne trusser
smidt i buskene
langs dårligt oplyste stier

i en eller anden betonforstad
hvor den slags udgør
en acceptabel måde

at sige  
nej tak
til forspillet på







- - -
 

Ingen kommentarer: