POLAR LXXVIII

- - - 







Den permanente knaldrøde nordby, de 
skinnende ord svinger bredt, vibrerer så heftigt   
i nat, på legesyg tilflugt fra grinet. 

To, der kvidrer som unge, mens fingrene 
tager stikkene, søger kontakten, men det er  
ikke ynkeligt som før, rent, ikke kvalmt. 

For når enden er kendt, udfaldet afgjort, 
livets løbebane, en løs sølvtråd i lommen, 
og alt er givet, kimser ingen ad sex.







- - - 

Ingen kommentarer: