- - -
Før afgang, er der festen der må nås,
pixelvennernes kærester, der må sludres med,
i deres bedsteforælderlige lejlighed,
en tung sort jernlysestage, står femarmet ensom i
stuens sal; hvor lysene dog blafrer selvom alle vinduer
er lukkede, og der er højt til loftet, og udsigten,
ja, den er blæst væk, måske omkommet
af højdeskræk, eller den massive kedsomhed,
mennesker født efter Muren, bare er og er.
Før afgang, er læderet på kufferten
dækket af et svært lag sved, og manden,
en lille emsig thailænder, der fedter med
rejsepapirerne, læser løgnene op fra passet;
jeg er ikke på fisketur, indrømmer det blankt,
men fortæller ham, at der kun kom blod ud, da jeg
den morgen pissede natten væk på hvidt porcelæn;
han siger til mit forsvar, at ingen betjent ville
skrive 'fiskeren er en flink fyr', i indrejsens pulp.
Før afgang, gik hunnerne fra mig før vi kom i gang,
og det er jeg ligeglad med, for intet udover
deres faste kød siger mig noget, og det noget
er så brugt, at selv min pik keder sig,
i deres kolde selskab, men nogle
ting, bør man bare kalde hvad de er,
så når flyene bag os bragende styrter i pastellen,
og alle fra deres liggestole kigger på de ny sole,
tager jeg chancen og mit budskabs glæde med, til næste havn.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar