- - -
du holder aldrig op
du bliver ved
du bliver ved
med at falde i
du bliver ved med at falde i det samme hul
det hul du altid er faldet i
det hul du kender som ingen anden
det hul der lukker dig for omgivelserne
det hul hvori
du hverken er noget værd for dig selv eller andre
det hul hvor lyset ikke kan trænge ind
det hul hvorfra mørket ikke kan undslippe
det hul hvor alle dine mest elskede objekter intet
betyder
det hul hvori maden smager af døde dyr
det hul hvori
maden smager af visne planter
det hul hvorfra du kan se alle fortidige hændelser tid
på én og samme tid men ikke kan tale fra
det hul hvorfra du kan høre den præcise ordlyd af
alle samtaler du ellers ikke kan huske
det hul hvori musikkens elasticitet gør grin med din
tilstand
det hul hvori musikken giver dig kvalme
det hul du ikke selv ved du har gravet når du er i
det
det hul du ved du selv har gravet når du ikke er i
det
det hul du tror du aldrig falder i igen når du ikke
er i det
det hul der kun findes når du er i det
det hul du bærer med dig alle steder
det hul du bærer som et tonefald
det hul der viser sig som en langsom øjenbevægelse
væk fra nogens blik
det hul der viser sig som en tendens både hunde og
opvakte mennesker aner
det hul både hunde og opvakte mennesker sanser med
instinktiv foragt
det hul som skræmmer ethvert sensitivt væsen på nær
dig selv fra vid og sans
det hul nogen er nødt til at kalde noget de kender
for ikke at kigge ned i det
det hul nogen er nødt til at kalde noget de kender
for at undgå at det kigger tilbage på dem
du holder
aldrig op
du bliver ved
du bliver ved
med at falde i
du bliver ved med at falde i det samme hul
- - -
1 kommentar:
http://silhuet.wordpress.com/2012/12/01/astronomisk/
måske?
Send en kommentar