HUL

- - - 







du holder aldrig op

du bliver ved
du bliver ved med at falde i
du bliver ved med at falde i det samme hul


det hul    du altid er faldet i
det hul    du kender som ingen anden
det hul    der lukker dig for omgivelserne
det hul    hvori du hverken er noget værd for dig selv eller andre
det hul    hvor lyset ikke kan trænge ind
det hul    hvorfra mørket ikke kan undslippe
det hul    hvor alle dine mest elskede objekter intet betyder
det hul    hvori maden smager af døde dyr
det hul    hvori maden smager af visne planter
det hul    hvorfra du kan se alle fortidige hændelser tid på én og samme tid men ikke kan tale fra
det hul    hvorfra du kan høre den præcise ordlyd af alle samtaler du ellers ikke kan huske
det hul    hvori musikkens elasticitet gør grin med din tilstand
det hul    hvori musikken giver dig kvalme
det hul    du ikke selv ved du har gravet når du er i det
det hul    du ved du selv har gravet når du ikke er i det
det hul    du tror du aldrig falder i igen når du ikke er i det
det hul    der kun findes når du er i det
det hul    du bærer med dig alle steder
det hul    du bærer som et tonefald
det hul    der viser sig som en langsom øjenbevægelse væk fra nogens blik
det hul    der viser sig som en tendens både hunde og opvakte mennesker aner
det hul    både hunde og opvakte mennesker sanser med instinktiv foragt
det hul    som skræmmer ethvert sensitivt væsen på nær dig selv fra vid og sans
det hul    nogen er nødt til at kalde noget de kender for ikke at kigge ned i det
det hul    nogen er nødt til at kalde noget de kender for at undgå at det kigger tilbage på dem

du holder aldrig op

du bliver ved
du bliver ved med at falde i
du bliver ved med at falde i det samme hul








- - - 


1 kommentar:

Louise sagde ...

http://silhuet.wordpress.com/2012/12/01/astronomisk/

måske?