- - -
metallisk isvand
i munden krystallerne
slukker tørsten
et aftenrøde så intenst
der aldrig efter
skal gøre særligt
indtryk
sulten kulden
den stjålne overtid
gemmer øjeblikket
mere rummeligt
end efterfølgende fald
ud af tid
drengen i flyverdragten
drengen med de røde kinder
en skadet kælk i blå plastik
af den slags med styr
følges hjem
kriminelt senere
end gadelysets tænding
går de vægtløst igennem
en port af ingenting konkret
er han forandret
åbnet for et koldt
kontinents melankoli
alt imens den lille skov
der binder bakken
sammen med
parcelhuskvarteret
forbliver den samme
- - -
2 kommentarer:
smukt, peter. Jeg synes sateme ikke du skriver nok af de her, ja jeg vil jo ikke sige sentimentaltnostalgiske ( i øvrigt et totalt plusord) tekster, for det er uafrysteligt godt.
Tak, tak. Jeg er lidt af en eklektiker; det der er vigtigt at skrive om lige nu, er ikke nødvendigvis altid det vigtigste at skrive.
Send en kommentar