- - -
Jeg er den meta-performative biografismes ironiske sammenbrud.
Jeg er det lille sted i hjernen hvor det altid gør ondt om søndagen.
Jeg er ormene i gården, uanset myte, hullets dybde og tiden der gik.
Jeg er ikke andet end det ord der åbnede denne sætning.
Jeg er præcis hvad der er tilfældet i din gestalt af jeg.
Jeg er at jeg er at jeg er at jeg er at jeg er at jeg er at jeg er.
Jeg er på én gang den bedste og værste ven du ikke har haft.
Jeg er hverken mere eller mindre end summen af din forestilling om jeg.
Jeg er en defekt funktion af din bevidstheds håbefulde idé om væren.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar