Én dag ad gangen, føres hvad som helst af os, til
alle tænkelige torve, under en buket af vilde sole. Vi der
lever her, kender ikke fremtiden fra fortiden, ved ikke hvad der sker ét minut
fra nu. Men i os findes en samlende bevidsthed, hvis blot vi er i berøring; bag
det hele, en blød kerne af personlig tid, som dog er fast når den mærkes, hud mod hud. Nøgen tillid er
nøglen, nu skal vi blot ud i skovene og fælde nogle træer, for herefter at
udskære smukke, gennemsigtige døre, og til sidst montere låse i dem der passer, så vi
kan åbne dem i alle de retninger deres luftige hængsler tillader. Huset er ikke
et hus, men som alt det forudgående, er det i dette øjeblik ren idé,
og det får et navneskilt som i gamle dage; jeg tænker vi kunne kalde det
’Synet’, men det er, som alt andet mellem os, til løbende og åben diskussion,
under de vilkår som er den givne dags egne, og det har vi det fint med, for vi
fører hvad som helst til alle tænkelige torve, én dag ad gangen, under en buket
af fascinerende, men vilde sole.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar