FLAGRVM XXXIII

- - - 







Jeg ved ikke hvordan man gør. Det er derfor jeg til stadighed prøver. Jeg gør uden at vide hvordan man gør, men ikke altid i blinde, for synet vækkes når bogstaverne glemmer hvad de er. Det afgørende her, er at jeg gør, tænker jeg, for at tænke, tænker jeg, er at gøre, hvis jeg kan høre det ske. Nu samler jeg kuglepennen op fra bordet, skriver 'husk at huske dette', på bagsiden af den lille lap papir, med gårsdagens glemte indkøb. Jeg er i gang med at gøre, og det er i sig selv nok til at jeg ikke frygter det modsattes billedskabende kraft; når jeg ikke gør, vokser hullerne ud af tid, og sommetider følger jeg med. Ude af tid var der, i visse fortiders indre kronologi, ubrudte kæder af ord, jeg kunne hægte mig selv i halen på, når jeg lukkede det indre øje. Nu gør jeg en tid ad gangen, for da har kæden stemme, og jeg ved hvordan man taler, uden at bevæge læberne.  







- - -     
Send en kommentar