POLAR CXVI

- - - 

Sæt jublende i knas, udenrigs birkedød, 
højt mod højt, vingeløst, indenrigs granflæk 
over internationalt næseskillerum, våde gnister, 
minder i udbrud, bag dybe ørers hvæs og drøn. 

Afgiv da metalhylet blankt mod hornhimlen, 
du klaprende fingerprins, du plastknappers betvinger, 
saml benene, ret blikket mod dit sande øst, 
sug snottet tilbage i kalkhulens generator,

for nu er der forlænget spilletid uden bold,
hudfletninger på dækket, overvægten af klart skib
i barnets første krop, byttet med storblomstrede smil,
nu mellem tapeterne, glædesbrøl, dansende molekyler.

- - -