FLAGRVM XXVI

- - - 






Det forår hun kom ud, var det som ventede naturen selv med gå i blomst. Naturen kan fortolkes som værende høflig, på den måde. Snart var der sceners larm og lys, utallige blikke, der fulgte hendes mindste bevægelser, som var de selve forklaringen på hvorfor hun fulgtes af utallige blikke. Tredje gang hun mellem sine sange forstod dette foregik, forstummedes hun, mens visne kronblade lydsløst faldt fra hendes huds porrer, og indhyllede alle, i en sky af tør fortid. Da vidste hun, at succes ikke er noget man bør tænke over, mens man er den. 








- - - 



Ingen kommentarer: