- - -
Nu frit spil menneske; du kan flytte brikkerne hvorhen du lyster, pladen er væk, du fik det som du ville, du fik det som du gjorde. Tårnet, der står i midten af en arkaisk drøm om fremskridt, hyler under en moderne vinds udslettelse af fortids sprog, metallisk, firkantet, en nål eller jordens sværd, der udfordrer det der er foroven, der dristigt punkterer himlens fede vom, som åbner sig, viser sig helt tom. De der byggede, byggede op imod noget du ikke kerer dig om at forstå. Deres bogstaver som glødende jern, nu et sort skelet, der skærer skyerne ud, deres tanker som huller i selvfølgeligheden af en ret, står endnu, frosne, for dine blå øjnes skyld. Resultatet er et mysterium; hvor der før var klarhed, frembragt af konflikt, måske endda et hårdt tilkæmpet smil, er du nu i dit grænseløse ansigt i lommen på et spejl, der viser prisen på produktet dig, og intet andet.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar