FLAGRVM XVIII

- - - 







Den stærke mands genkomst er nært forestående; han vil ikke, som i det tyvende århundrede, stige ned fra bjergene med en hjemmegjort stentavle i sin hvide hånd, men derimod uden større dramatik, udskilles af det altid oprørte folkelige hav. Han vil ligne dig, som han vil ligne mig. Han vil forekomme flertallet at udgøre en befrielse fra abstraktionens panoptiske fængsel, dets tyranniske, pluralistiske og demokratiske selvforståelse, og derved bane sig vejen, den hurtigste mellem to punkter, direkte til vore hjerter. Han vil være morsom, fremfor andagtsfuld, alvorlig. Han vil være smilende, ikke hård. Han vil lette, endda fjerne vores dårlige samvittighed, over ikke hverken at gide eller turde have magten. Han vil være kompleksitetens død, uden genopstandelse. Han vil opsuge alt ansvar og gøre det til sit, alene. Han vil være som gratis penge, en uendelig gave, uden Freudiansk vedhæng, og i hans svulmende årer, vil der løbe flydende guld. Han vil sætte os fri fra os selv, ved at være ham der gider, ham der ikke, ham der aldrig stiller spørgsmål ved sin medfødte ret til at regere, og når månen er fuld, vil hans voksende horn vibrere, i takt med tidevandet.   







- - -