- - -
Nu er drømmene mest bare et irritationsmoment, en lille afbrydelse af den søvn dagene udgør, i deres knitrende fiktion. Hun vasker sig om morgenen; det er kommet med alderen, dette behov for at fjerne sporene af kroppens natlige udladninger. Under mødet får hun gennem vinduet øje på en lille fugl, på en nøgen gren. Hun undskylder sig og finder et toilet, lukker lydløst døren og låser efter sig. Hun gør sig umage med at afsætte præcis den tid kollegerne ikke vil finde mistænkelig. Så sætter hun sig på det kolde, nedslåede bræt og tager de tynde plastikhandsker frem fra tasken. Ved de første berøringer, åbnes der for vandet. Hun ved hvad hun gør, og bliver straks sin egen flod, snart brusende, så fossende i det kommunale delta, løber hun til sidst fladt ud som tv-billeder af lava, i urhavets damp. I spejlet ved hun ikke hvem det er der kigger tilbage, men det gør ikke noget nu, det gør ikke noget nu.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar