FLAGRVM XVI

- - -







Vi står bare der, som om vi kigger på hinanden. Det er, når sløret en sjælden gang letter fra øjnene, ret uhyggeligt, med alle de blanke stammefolk, for alt er blevet banegård, og alle er på vej i hver deres retning, selvom der ikke er spor af mål. Det meste af det nutidige voksenlivs elendighed, er forårsaget af uoverensstemmelsen, afgrunden, mellem den dybe ensomhed, der over tid bliver virkelig for alle, og den tidlige fælles skade, der er den sociale opdragelse, hvorunder samvær, nærvær, fællesskab og følelsesnærhed, det glade, men desværre kunstige budskab, at alt nærmest automatisk kan fikses, kun kan fikses, sammen med andre, indpodedes og indoktrineredes, som var det den mest naturlige selvfølge i verden, et gyldent men tomt løfte, der indlærtes, som var der tale om lov, fremfor at lade det fremstå som den mulighed, som det bud, som det naïve ideologiske håb, det var. Resultatet er os i gaderne, i køen i supermarkederne, alene under samme overflade, fortabte i hinandens selskab, fortabte foran fjernsynet, sammen og sammenhængende i glimt, bag skærme blot.   







- - -