- - -
Selv for en dansker, kan noget på
en god dag falde på plads. Brikkerne kan tilfældigt blæse derhen, hvor de ellers ville have været placeret, hvis
der havde været nogen med indsigt bag
roret på det lille-bitte fartøj helt uden vinduer, der
siden nittenhundredefemogfyrre planløst har drevet omkring, mellem Østersøer og Vesterhave. En mærkværdig krydsning,
en bastard, lige dele praktisk
redningsflåde og charmeforladt
spritbåd, i hvis gustne, dieselstinkende aflukker og indre kahytter ingen husker hvorfor de er der og hvad det skulle gøre godt for, mens man med en mystisk selvtilfredshed,
ligefrem en arrogance, affinder sig med at være uvidende om snart
sagt alt andet, end hvad der
kræves for fortsat at være blind passager på
denne båd uden vinduer, og det er ikke
meget, for ikke at sige overhovedet ingenting: Skilsmissen
fra den centraleuropæiske virkelighed, ikke mindst dens åndelige, tyske
hovedstrøm, der udgjorde
livsnerven for den altid skrøbelige i sin vorden vaklende danske intelligentsia, er en tragedie, større end noget nogen dansker
kan forestille sig, uden at være en
del af samme åndelige hovedstrøm, hvorfor affæren netop er dobbelt tragisk
at forstå, for den der gør.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar