- - -
Her til morgen, flyver ørnen flot fri
af sig selv; uden tanke for grå firben
lægger den sig ind på verdens høje vind
som var den til for dette alene, intet andet.
Om et øjeblik kommer søvnige soldater
strækker de stive lemmer, før dagens drab
kan blive dem den stærkest tænkelige kaffe.
For et øjeblik bliver alt tydeligt, som var det til.
Under fjeldet, ligger felter af energiske atomer.
Fortættede, nær total bevidsthed, dirrer de spændt,
venter på myten om det gode fortæller sig selv færdig
så kataklysmen kan undfanges, under tusinders skrig.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar