- - -
det er ikke som sådan
livets ophør
fraværet af mig i verden
der gør mig noget
det er tanken om
hvor få af de små
slutninger der er tilbage
der får mig til
at nedklappe skærmen
løbe ud af døren og
blotlægge hele huden
for grenene
gnubbe mig opad
stubbbene, plante
mine duftspor i barken
mens jeg hyler
helt fra maven
nærmest brøler
min perfekte
livsmidte ud
-
imens sidder
på en kvist
en lille rødkælk
og puster sig op
den kigger på mig
med sit ene øje og
er uden anpart
i alt dette
på trods af sit
tilstedevær er den
blot en rekvisit
et greb
fra naturens
sarkastiske
narrativ
hvad fanden
bilder den sig
egentlig ind
sådan at
lægge beslag
på historien
sådan at
mene sig mere
interessant
end mig!
og det helt uden
at gøre væsen af sig
nogen må fortælle
forfatteren om det her
før læseren opdager det
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar