- - -
De synger i cellerne,
danser i grøfterne, for
de er blevet fortalt at
den store diktator er død,
og med ham de sidste rester
af den lange sorte vanddrøm
der udgjorde det tyvende
århundredes mareridt. De
finder de lette lamper og
lyser haverne op, for nu
er det igen tid at fejre
den del af livet der ikke
er så optaget af, at bekæmpe
det onde, at den selv rent forglemmer
hvorfor vi overhovedet er her
i hinandens lune arme,
en gylden nøgen morgen,
hvorfor vi bruger tid på at
udtænke ny og kraftfulde
måder at få hinanden til
at grine, til vi græder af
den glæde vi næsten har glemt
vi kan bruge vores store
krigshjerner på at fremkalde.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar