- - -
Nu de Jernnætters komme, først få,
da ganske mange, indhyller tavst de
landskabet i den hvide rims skær.
Lyde stiger højere, de fugles flugt
i klar luft fjernere til himmels, mens
snoren af hænder trækkes over aks,
tændes på agerets vindside bål,
for lunende røg derved at udsende,
til dirrende kerners stakkede frelse.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar