POLAR XLIX

- - - 







Bølgemandens kontor har faldskærm på knagen, 
for han er en af de, der hopper ud fra lav højde 
brøler han sin effekt, i selvskabt kamp mod vinden.

Nu står der over stranden en mur af vand, den 
brydes på toppen hvidt, de få modige leger der, 
mens han styrter i lodret glæde, uden smil.  







- - - 


2 kommentarer:

Louise Juhl sagde ...

"I lodret glæde, uden smil"

Jeg holder af dette digt. Også billedet af vandet over overfladen. Der er så mange modsatrettetheder, der flyder sammen i perfekt uoverensstemmelse.

P E T E R B R E U M sagde ...

Tak, Louise. Du er alt for venlig og det luner. :)