- - -
Kravler over dagene, ikke hurtigt.
Skiftet undervejs, gnaver tvært i haserne.
Snart ses det hele, med ryggen til graven,
mens hænderne blødt lukker sig, om hvad der er.
Dagene kravlede over mig, så hurtigt.
Sporet er gammelt, set før, men det rækker.
Graven med på tur, ligger kold, under ryggen;
hvad der var, ses knapt for knugende hænder.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar