POLAR XVI

- - - 







jeg er fra den kolde krig 
har set frygten komme og gå 
og komme igen 

statisk støj og knitren
radiosender, jetfly i natten 
hemmeligheder under jorden
rigtige politikere, det tyvende 
århundredes indsigt  

de der fødtes efter 1990 
har ingen anelse om hvad 
jeg siger, når jeg er alvorlig 
omkring friheden, taler om den
som noget konkret

-

jeg er fra terrortiden
jeg ser alle ignorere 
virkeligheden

skærmene overalt 
hvide apparater 
perfekte evige nu
pillerne, narcisistisk narkose,
mennesker der er usynlige 
for dem selv hvis de 
lukker øjnene, naive 
fortællinger der aldrig letter 


de der er ældre end mig 
findes ikke, de der er yngre end 
mig findes ikke, når jeg uden ord 
siger at netop jeg er det vigtigste 
der endnu er sket i verdenshistorien, 
forsvinder den, gemmer sig i skovens krukker 
indtil de, der har hænder for den slags
opfinder spaden 







- - - 

Ingen kommentarer: